DRONER OG CYBERANGREB – DANMARKS NYE KRIGSVÅBEN

droner_kurder_dkProtest mod droneangreb. Foto: Kurder.dk


De danske krigspolitikere opruster og forbereder deltagelse i ‘missioner’ og krige. De ønsker sig nye kampfly og nye kanonsystemer, men også droner og cybervåben.

Af Ron Ridenour

I år vil landets aktivistiske regering og folketinget tage beslutning om køb af nye kampfly for ”dansk sikkerhed”, samt om brug af droner og cyberangreb, den såkaldte “offensive cyberkapacitet”.

Politikerne snakker om at bruge op mod 30 mia. kr. til nye kampfly (sandsynligvis 25-30  amerikanske F-35), det største engangsbeløb for militært udstyr nogensinde. Sidste gang Danmark købte nye kampfly var i 1970erne, nemlig F-16, og Danmark har 30 af dem endnu. 13 F-16 er nu i brug mod Irak, i Polen og Baltikum.

”Ingeniøren” skrev den 20. april 2013:

”Købet af kampfly skulle have været afgjort i 2009, men blev sat på pause i marts 2010 af Løkke-regering. Forklaringen lød, at forsvaret kunne flyve længere tid med de eksisterende F-16. Siden er der kommet ny regering og en ny minister, der har trukket brugen af droner ind i spørgsmålet.”

Den af Enhedslisten støttede “røde” regeringen har fastsat at aftalen om nye kampfly indgås inden 1. juli 2015. Men hæren vil have flere droner og cyperangreb muligheder tidligere.

Hæren har allerede to mindre droner, men vil gerne købe flere amerikanske Global Hawk droner og måske Israelske Hermes droner til overvågning. Ifølge Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, handler nye indkøb om ”alliancehensyn og økonomi. Det taler politikerne bare ikke om, fordi alliancen særligt med USA er mindre accepteret i befolkning.”

Da USA startede deres Joint Strike Fighter (JSF) projekt – 1.763 nye F-35 super kampfly – efter 11. september 2001, fik Danmark tilbud om at deltage. AP Møller Gruppen – Mærsk Data og Systematic – er med. Projektet vil bruge i alt $1.1 billion, ca. $13 mia. hver år. Planerne er nu endnu større. Op til 4000 F-35 er planlagt.

Møller-Mærsk blev det første udenlandske firma der fik amerikanske militærkontrakter. I de første syv år af Irak krigen fik Mærsk 36 mia. kroner for at transportere USA tropper og krigsudstyr. Og Danmarks regering bidrager med skattepenge til JSF. I 2007 gav forsvarsminister Søren Gade 17 ”endnu to milliarder kroner” til kampflyene, som ”skal udstyres med taktiske atomvåben.”

F-35 affyrer missiler fyldt med beriget uran, som dræber mens den samtidig forurener luften, jorden og vandet i årtier. ”Sundhedsvæsenet i Irak, samt i eks Jugoslavien, hvor der også er brugt store mængder ammunition med forarmet uran, har registeret en markant stigning i antallet af kræftsyge børn og voksne”  (citater Arbejderen d. 9. marts 2007).

Mens danske våbenfirmaer profiterer på salg af våben til USA, og til Danmarks forsvarsministerium, får de også indtægter fra almindelige borgere, når regeringen betaler millioner af kroner af vores penge, for at våbenfirmaer kan fremme deres interesser som lobbyister i USA.

Forsvarsattachéen startede sit arbejde for våbenindustrien i starten af januar 2007 med oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen på den danske ambassade i Washington, som kostede borgerne 1.6 millioner kroner dengang.

Når danske firmaer skal levere våben til USA indeholder aftalerne ikke et etisk kodeks. ”Vi tager ikke stilling til, om vores udstyr bruges i krige godkendt af FN eller ej,” sagde Søren Gade.

Dansk Industris afdeling for Forsvars- og aerospaceindustrien i Danmark (FAD) har 73 medlemsvirksomheder –  herunder en del meget kendte navne, som Terma, Mærsk, Falck Schmidt Defense Systems, Systematic A/S, SSBV Rovsing A/S. Men også andre virksomheder i Danmark producerer dele til våbenindustrien.

Særligt avanceret udstyr som radar, til satellitter og ubemandede fartøjer (droner), kommunikation og specialudstyr til målinger af støv, varme, tale, lyd, lys og IT-programmer til kommunikation, logistik, planlægning, træning og geografisk manøvrering. Men også til transport og forsendelse af militært udstyr og militær beklædning og faciliteter til udstationerede soldater. Ifølge FAD har våbenindustrien

Politiken skrev den 2. januar 2015, at Danmark vil kunne ”angribe fjendtligtsindede stater og organisationer i cyberspace”. For første gang vil Forsvarets Efterretningstjeneste få råderet over et offensivt angrebsvåben. Staten vil afsætte 465 mio. kr. over tre år med henblik på at ramme ”vital computerstyrede infrastruktur”. Politikere og militære ledere håber de kan bruge disse våben uden at informere Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Beslutningen ventes til foråret.

Politiken skriver, at politikerne overvejer om et muligt cyberangreb på f.eks. Moskvas vandforsyning kunne foregå uden Folketingets viden. Så langt er Danmark kommet med sine fjendebilleder for ”fredens og stabiliseringens” skyld.

Ron Ridenour er aktiv i ‘Tid til fred – aktiv mod krig’ og har skrevet pjecen

 “Danmark er I krig: Gør oprør!”

Pjecen kan downloades gratis

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s