VI VIL FRED HER TIL LANDS – UDEN KAMPFLY

baa_2
At brænde hekse er en barbarisk tradition, så lad os hellere gøre som politikerne – og brænde 30 milliarder af.

Derfor futtede man et F35 – krigsfly af i Aarhus Sct Hans aften. Arrangørerne var Sølystgades Beboerfoerening og Århus mod krig og Terror.

Thomas Kruse, der er aktiv i Sølystgades Beboerforening og også står bag Nej tak til nye Kampsflys flotte logo bød velkommen med ordene:

Vi vil fred her til lands, men det er jo aggressive våben der her er tale om, og det er det helt omvendte der sker, når politikerne med køb af krigsfly vil binde Danmark til at føre krigspolitik mange år frem. 
 Og desuden koster flyene 30 milliarder og 100 milliarder i drift i årene fremover.
Vi synes det er helt vanvittigt. Skulle vi ikke hellere bruge pengene til noget velfærd og til børnene?

thomas kruse byder velkommenThomas Kruse byder velkommen

Sct Hans aftenen blev holdt ved det nyrenoverede beboerhus i Sølystgade, som det er lykkedes kvarterets beboer at bevare på trods af lukningstrusler. Carsten Andersen indledte  derfor båltalen med at sige:

Tillykke med det renoverede beboerhus. Tak for indsatsen, der er gået forud for at bevare dette åndehul i midtbyen.
Beboerhuset og plænen her er et bevis på, at man kan ændre politikernes planer, hvis man engagerer sig.
Det har vi brug for mere af.

pladsen med baal

 Aftenen bød på masser af musik og  fredssange. Det gennemgående band var Lars og Villy med  Karin som hjælp til fællessangene.

lars_villy_karin_lilleLars, Villy og Karin stod for musikken

Aftenen kombinerede hyggeligt samvær og diskussioner om dansk krigspolitik. Børnene bagte snobrød – og kampagnen forøgede antallet af underskrifter mod køb af nye kampfly – som nu har rundet de 2000.

Læs Carsten Andersens tale nederst på denne side.

Og se videoklip på vores facebookside

kampflybod og poelser

Vi slutter af med båltalen holdt af Carsten Andersen fra Århus mod krig og Terror

Sct Hans for Fred 2015

Kære tilhørere.

Tillykke med det renoverede beboerhus.

Tak for indsatsen, der er gået forud for at bevare dette åndehul i midtbyen.

Beboerhuset og plænen her er et bevis på, at man kan ændre politikernes

planer, hvis man engagerer sig.

Det har vi brug for mere af.

Jeg havde planlagt at tale om købet af nye kampfly

Som I kan se, brænder vi et jagerfly af på bålet.

Det kan virke drastisk, men tænk på, at politikerne er på vej til at brænde 30 milliarder af på tilsvarende nytteløse kampfly.

Det er mange penge. Alene anskaffelsesudgiften anslås til mindst 30 milliarder. Dertil kommer driftomkostninger, som samlet bliver over 100 milliarder i løbet af en årrække.

Det er så stor en udgift, at det påvirker alle politikområder. Tænk på, hvad der kan blive råd til på andre områder, hvis vi opgiver købet af kampfly.

Derfor havde vi regnet med at skulle diskutere købet af kampfly i valgkampen.

Det lykkedes ikke.

Politikerne ville hverken diskutere flykøb eller krigsdeltagelse. Det var ikke på deres politiske dagsorden.

Det var til gengæld flygtningene, altså kun de flygtninge, der kommer til Danmark.

Af de millioner, der flygter er det kun få procenter, der kommer til Europa, og under 1 promille til Danmark.

Der er i øjeblikket over 45 millioner flygtninge, heraf er næsten halvdelen børn.

I 2014 var der 14.800 asylansøgere i Danmark. Der blev givet asyl til 6.104 flygtninge, heraf 73 af humanitære årsager.

Det store flertal af flygtninge er i nærområderne, hvor de ikke generer de danske politikere

Jeg vil derfor i dag sige noget om det, som interesserer politikerne, nemlig flygtningene.

Ikke om hvordan vi behandler de flygtninge, der kommer til Danmark. Om dem må I overveje med jer selv, jeres samvittighed og jeres politikere, hvad I vil være bekendt.

Jeg vil tale om, hvorfor folk flygter, om sammenhængen mellem krig, jager-fly og bomber, og det at millioner af mennesker må flygte.

Bedømt ud fra debatten i valgkampen, er det som om flygtningene bare var der, så vi kun skulle forholde os til, hvordan vi kan beskytte os mod dem.

Sådan er det, når man ikke taler om, måske ikke interesserer sig for, hvorfor folk flygter. Så slipper man for at forholde sig til, hvad man kan gøre ved det. Hvordan man kan forebygge og undgå, at folk flygter i millionvis.

55 procent af de godt 45 millioner, som UNHCR har opgjort som flygtninge i deres rapport, er flygtet på grund af konflikt i fem specifikke lande: Afghanistan, Somalia, Syrien, Irak og Sudan.

De store flygtningestrømme kommer alle på grund af krig og borgerkrig.’

Det er et påfaldende sammenfald med lande, hvor Danmark har blandet sig militært eller politisk for at vælte den siddende regering.

Krig og borgerkrig som årsag til flygtningestrømmene kan der gøres noget ved, Ikke ved at gå ind i krigene, ikke ved at sende flere våben og kaste bomber, men ved at arbejde politisk for våbenhvile og fredelig konfliktløsning.

Det kan man gøre igennem FN. Danmark har tidligere bidraget konstruktivt til fredsmissioner gennem FN.

Fredsbevægelsen har peget på, at hvis der skal opnås fred i Irak, skal der ikke kastes bomber over sunni-muslimerne, i stedet skal der lægges politisk pres på Irak og USA for at inddrage sunni-muslimerne og give dem en plads og en fremtid i Irak.

En politisk løsning kan fjerne grundlaget for IS. Bomber skaber derimod flere flygtninge og flere terrorister.

Det samme siger FN, alle fredsforskere og besindige politikere. Men koalitionen bliver bevidstløst ved med at bombe.

Vi har peget på, at hvis man skal stoppe borgerkrigen i Syrien, skal alle parter inddrages i en forhandlingsløsning.

Desværre har krigspolitikerne i folketinget glemt, at man kan gøre noget for at få fred med fredelige midler. I de seneste mere end 10 år har de grebet til militære midler, sendt soldater og kastet bomber, hver gang der var en mulighed for at være med.

Købet af kampfly vil komme til at ligge som en tung dødvægt i fremtidens forsvarsforlig og binde politikerne til at fortsætte med den aktive krigspolitik.

Hvad skal man ellers gøre, hvis man har købt for over 30. mia. kr. kampfly, der ikke kan bruges til andet end at kaste bomber i fjerne lande.

Ud over at bomberne bringer død og ødelæggelse, som det er bombers natur og formål, så skaber de desværre også nød, elendighed, håbløshed og had.

De 4 elementer: nød, elendighed, håbløshed og had eller frygt er præcist det, der skal til for at skabe et flygtningeproblem.

Det er de samme forhold, der skal til for at hverve nye terrorister. Bomber, jagerfly og krigspolitik bidrager altså både til flygtningestrømmen og til terrortruslen mod Danmark.

Her i aften er det så let. Vi brænder problemerne af på bålet og så skal vi feste.

Ude i verden er det blodig alvor.

Jeg vil ønske jer en god og fredelig Sankt Hans, og så vil jeg ønske, at flere politikere forstod sammenhængen, og valgte fredelig konfliktløsning i stedet for krigspolitik og flykøb.

Når nu politikerne ikke ville lytte eller diskutere i valgkampen, må vi bruge vores stemmes anden kraft.

Skriv under på underskrift listerne mod køb af nye kampfly.

God Sankt Hans

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar