BESØG FRA USA: KØB NYE KAMPFLY!

Danmark har haft besøg fra USA af den amerikanske viceforsvarsminister for Europa James Townsend.  For nu går den altså ikke længere, der skal penge ind på kontoen. Danmark må stå fast som landet ”der altid er parat” og være klar til krig og oprustning – både i Arktis og resten af verden. Og ikke mindst skal der købes nye kampfly.

nej tak til nye kampfly kbh 27 feb 2016

Foto: Dan Stenberg Robles

Både USA og NATO presser på for mere oprustning i Danmark. ”Keep going guys” siger James Townsend, der som ‘venlig gæst’ roser Danmark i høje toner for skiftende regeringers  uforbeholdne støtte til amerikanske interesser, som den udmøntede sig fra den første Golfkrig over Afghanistan, Irak og Libyen.

Men…der mangler noget. Det går ikke at USA selv skal trække hele læsset, når dets interesser skal kæmpes igennem ude i verden. Danmark er simpelthen bagefter.

Hvor er pengene til de nye amerikanske kampfly henne? Allerede i 2014 satte den daværende Thorning-regering kursen for at nå NATO-målet, der siger at 2 % af budgettet skal gå til oprustning – men hvor bliver pengene af?

Problemet er, at politikerne bag forsvarsforliget hele vejen igennem har påstået at køb af nye kampfly kan lade sig gøre uden at velfærden skades – og indenfor budgettet.

Den påstand bliver svær at forsvare, hvis budgettet på samme tid øges fra 1,2 % til 2 % af det samlede nationale budget. Hvordan skal de få den kringlet? Det er ikke let, og den endelige beslutning om kampflyene er udskudt gang på gang.

“Vi har mindst 7 kriser vi skal have løst” fortsætter James Townsend (ISIS, Boko Haram, flygtningestrømme, Afghanistan, Irak, Libyen og det kurdiske spørgsmål)”.
Det er dog alle som én kriser USA og NATO-landene selv har skabt gennem indblanding og krig.

Og han fortsætter:

“Det er det med Danmark, at I aldrig lader en mulighed for at deltage i operationen gå jeres næse forbi. Jeres F-16 fly – I flyver vingerne af dem. …Uanset hvor vanskeligt det er, uanset hvilken regering I har, så rækker Danmark altid hånden op”.

Men altså….nu er det tid til at skrive under på kontrakten om de nye amerikanske kampfly.

“Det bliver slidt op. Danmark kan kun blive ved et bestemt stykke tid med de penge, I har afsat. Alle ved at det kun går i en bestemt periode, når pengene er små. Så går det ikke mere, så bliver I straffet. Udstyret skal erstattes, og lagrene skal fyldes op igen… Det er ikke godt for jer, hvis jeres militær bliver udbrændt og slidt op….Det er ikke alle allierede der er klar til at deltage. Så for USA er det vigtigt at bevare Danmark som et land der altid er parat”.

Imens står holdningen ”Vi vil hellere have velfærd end kampfly og mere krig” mere og mere klart hos stadigt flere danskere.

Regeringen på sin side overvejer, at rette oprustningen i højere grad mod interesserne i Arktis, men NATO-udsendingen siger BÅDE OG og pakker budskabet ind i mere smiger over dansk krigsvillighed:

”Nogle lande kan måske (vælge), men Danmark er for vigtigt og for dygtigt, til at I kan begrænse jer til bestemte regioner. Vi har brug for flere danskere. Vi kan ikke give jer den luksus at vælge”.

Men vi siger stadig:

NEJ TIL KØB AF NYE KAMPFLY!

Skriv under mod køb af nye kampfly

Kilde: Politiken 29. februar:

“USA: Danmark tæt på dumpeplads i NATO”

“Vi har brug for jer. I får ikke den luksus at kunne vælge”.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s