DEMONSTRATION MOD KAMPFLY I KØBENHAVN 27. MAJ – LAD OS GØRE DET TIL EN FÆLLES AKTIONSDAG OVER HELE LANDET!

20_kampfly nej fredsmarch

Det spørgsmål politikerne snart vil sætte til debat bliver ikke: Skal Danmark købe nye krigsfly? Men hvilken type vi skal købe. Selv en debat og afstemning i Folketinget kan vi blive snydt for. Alt holdes så lukket, som krigspolitikerne overhovedet kan slippe afsted med.

Derfor opfordrer vi fra ”Nej tak til nye kampfly”-kampagnen til at vi nu fastsætter en fælles demonstrations- og protestdag over hele landet. I København har de allerede besluttet sig for den 27.maj kl. 16. Lad os gøre det samme i mange andre byer og i fællesskab sige et stort NEJ.

Tilsyneladende er der lagt op til en beslutning om typen af kampfly inden Folketinget går på sommerferie. Modstanden skal lukkes ned med en gemt beslutning stort set uden offentlig debat og en efterfølgende ferie. Men lad os få hevet den frem i lyset. Lad os aktionere og protestere hele vejen.

Efter denne beslutning kommer det næste spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Hvem og hvad skal betale. Kampfly-købet er ikke slut med valg af flytype. Det kan endnu stoppes!

Kilder tæt på regeringen forventer stadig at det foretrukne valg bliver F35 – Joint Strike Fighter. Flyet der er bygget til at ligge forrest i et hurtigt angreb og er forberedt til at bære atomvåben. Bygget til at være usynlig på radaren. Bygget til angrebskrig. Rent bortset fra at det måske slet ikke virker!

Tidsplanen ser ud til at være denne: Den 2. maj kommer regeringens ‘udenrigsgransker’ Taksøe-Jensen med en rapport, der ikke direkte fokuserer på kampfly, men skal give grundlaget for fastlæggelsen af Danmarks udenrigs- og krigspolitik i fremtiden. Og den 11. maj følger en høring omkring denne. Næste punkt på dagsordenen forventes at blive, at Lars Løkke Rasmussen melder regeringens anbefaling ud om valget af kampflytype – der vil så ligge en høring om dette.

Herefter kan beslutningen måske blive taget i en lukket kreds blandt de partier, der er med i forsvarsforliget, så regeringen er klar til NATO’s topmøde i juni. Debatten må ikke bredes ud – befolkningen må ikke høres – modstanden skal holdes nede – beslutningen kuppes igennem. Og så: God sommer til alle!

Beslutningen om købet er dybt upopulær. Det ved regeringen og krigspartierne. Et klart flertal i befolkningen på tværs af partiskel er imod. Derfor kan der komme nye manøvrer for at få den igennem.

Vi må på banen nu med alle de protester vi kan samle og sige NEJ til nye kampfly!
Lad os gøre den 27. maj til en fælles landsdækkende aktionsdag mod kampflykøbet!

 

 

 

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

6 svar til DEMONSTRATION MOD KAMPFLY I KØBENHAVN 27. MAJ – LAD OS GØRE DET TIL EN FÆLLES AKTIONSDAG OVER HELE LANDET!

  1. Melissa Thomsen siger:

    Opretter I det som begivenhed på FB så man kan dele mere effektivt? 😉 Tak for skønt initiativ, by the way

    Like

  2. Gerd siger:

    Begivenheden for København 27/5 ligger her https://www.facebook.com/events/151947885207700 – der er ikke så meget på den endnu, for vi holder stormøde om hvad der skal ske på tirsdag den 10/5 – hvor alle der vil deltage med en stor eller lille indsats er velkomne https://www.facebook.com/events/533591916813585/

    Like

  3. Lene Elvstrøm siger:

    kan i oprette et link til os i Aalborg som vi kan arbejde udfra..så vi kan samle flere til at få planlagt heroppe..vi har godt nok også karneval..men måske det godt kan lade sig gøre alligevel..

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s