STOP KØBET AF NYE KAMPFLY! VI AFLEVERER UNDERSKRIFTER 29. NOVEMBER – SLUTSPURT FOR UNDERSKRIFTER NU!

BRING OPFORDRINGEN VIDERE: SKRIV UNDER MOD KØB AF NYE KAMPFLY!
DELTAG I AFLEVERINGEN!

Regeringen har afleveret et såkaldt aktstykke til Folketingets finansudvalg og tager dermed det endelige skridt frem mod aftalen om at købe nye kampfly for milliarder.  Aktstykket vil blive behandlet d. 30. november og underskrifterne vil blive afleveret til Folketinget dagen før – onsdag d. 29. november kl. 15. Kampagnen mod kampfly fortsætter.

Foto Dan Stenberg Robles

Lad os samle flest muligt underskrifter frem til afleveringsdagen – og protestere højlydt mod dette skandaløse køb. Vi er i dag oppe på 11.356 underskrifter.

SKRIV UNDER HER

Så mange som muligt opfordres til at deltage i afleveringen.
Aflevering: Man mødes i gården ved Christiansborg ved trappen kl. 15 præcis.
Man kan deltage i optog fra Kgs. nytorv ved Den Danske Bank (elevatoren til Metroen) kl. 13.30 på onsdag.

Kontakt evt Gerd Berlev omkring dette  på tlf 51 78 09 06.

Vi har i dag sendt nedenstående til pressen

Den landsdækkende kampagne NEJ TAK TIL NYE KAMPFLY afleverer underskrifter mod købet af kampfly til Folketinget onsdag d. 29. november kl. 15.

Modstanden mod køb af nye kampfly er stor i den danske befolkning.

Købet vil dræne samfundskassen for milliarder, der uanset hvordan regnskabet gøres op ville kunne anvendes til andre og bedre formål – ikke mindst til den velfærd der skæres ind til benet i disse år.

Formålet med flyene nyder på ingen måde bred støtte i befolkningen. Kampflyene er øremærket til krigsformål – til angrebskrig. De vil ikke skabe sikkerhed, tværtimod øger oprustningen krigsfaren og usikkerheden for alle.

Købet er omgærdet med uklarheder. Ingen kender den reelle pris eller alle de ekstra udgifter der vil komme. Rigsrevisionen har sat spørgsmålstegn ved beregningerne bag købet, men trods dette går regeringen nu videre med at gennemføre det endelige køb, idet de har afleveret et aktstykke omkring købet til Folketingets finansudvalg. Her vil det blive behandlet d. 30. november.

Købet har aldrig været ude til en åben debat og trumfes igennem pga Danmarks binding til USA og NATO – ikke på et demokratisk grundlag.

Nej tak til nye kampfly protesterer på det skarpeste mod købet af nye kampfly!

Købet bør stoppes – det kan endnu nås!

NEJ TAK TIL NYE KAMPFLY

Hjemmeside:

https://wordpress.com/post/nejtaktilnyekampfly.wordpress.com/1384

facebookside:

https://www.facebook.com/Nej-tak-til-nye-kampfly-653708011441106

Kontakt Gerd Berlev, landskampagnen Nej tak til nye kampfly tlf 51 78 09 06

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 svar til STOP KØBET AF NYE KAMPFLY! VI AFLEVERER UNDERSKRIFTER 29. NOVEMBER – SLUTSPURT FOR UNDERSKRIFTER NU!

  1. Inge-lise Nielsen siger:

    Lad os glemme alt om oprustning af krig nu!!!
    Lad os bruge pengene (og andre penge) til at bekæmpe fattigdom og sygdom i Danmark og andre steder i verden!!!

    Like

  2. Kristina Lassen siger:

    Hvordan i alverden kan vi have råd til kampfly, når vi ikke engang kan tage os ordenligt af vore ældre?? Nu må i simpelthen stoppe.

    Like

  3. Flemming Jørgensen siger:

    TÅBER.
    Vil I forsvare jeres liv/levemåde?
    De 27 fly har ingen reel betydning.
    USA og Rusland har ca 2500 fly hver, så i den sammenhæng gør 27 ingen forskel.
    Nato, som vi heldigvis er medlem af, har ønsket at vi købte de fly.
    Så betragt det som en forsikringspræmie.

    Like

  4. Marc Real siger:

    Vi ikke burde deltage i de krige vi ikke kender baggrunden på, tænk på vores deltagelse du Iran/Irak hvor vi deltog pga “masseødelæggelsesvåben” som ikke fandtes.
    De fly staten vil købe er alt for dyre og virker ikke efter hensigten, de er blevet solgt over hele verden og man må undre sig over hvem der ligger så meget pres på så “alle” vælger dem.
    Vi har et samfund der dagligt forringes og det må være der vi skal bruge pengene før vi overhovedet overvejer om vi har noget at bruge disse overprisede flyvende mursten.

    Like

Skriv en kommentar