20.167 UNDERSKRIFTER AFLEVERET TIL FOLKETINGET – KAMPAGNEN MOD KAMPFLY FORTSÆTTER

Det blev en flot bunke underskrifter, der den 29. november blev overrakt til en repræsentant for forsvarsudvalget. Vores NEJ til kampfly var rettet til hele Folketinget og et personligt brev er sendt til alle medlemmerne. Købet kan stadig stoppes! Også Enhedslistens indsamlede underskrifter og en tredje indsamling blev afleveret sammen med Nej tak til nye kampflys underskrifter. Anne Marie Helger stod for selve overrækkelsen.


Kampen mod indkøbet af de milliarddyre dræbermaskiner er ikke slut, og fra Nej tak til nye kampflys side opfordrer vi alle til at sætte fokus på sagen og overalt diskutere konsekvenserne og formålet med købet af F35 kampflyene.

I Århus går man f.eks. i den kommende weekend ud i julemylderet, deler løbesedler ud og tager diskussionen. Kamfly skal bruges til nye krige – regningen er ukendt, men ikke hvem der kommer til at betale den. Det vil blive endnu en bevilling der kommer til at koste for velfærden.

Bombarder også politikerne og fortæl dem, at det store flertal der i øjeblikket er for kampfly i Folketinget er helt ude af trit med de mennesker der færdes udenfor murene.

Enhedslisten, Alternativet og SF har fremsat et beslutningsforslag (B 40) om at trække det fremsatte aktstykke om køb af kampfly tilbage. Det kommer til 1. behandling tirsdag d. 5. december.

D. 12. december forventes 2. behandlingen.

D. 14. december holder forsvarsudvalget møde, og det er en mulighed, at de her vil behandle og vedtage aktstykket om køb af kampfly.

LAD OS FORTSAT SIGE NEJ TIL KØB AF NYE KAMPFLY SÅ DET KAN SES OG HØRES!

Ved Fredsvagten

Kampflyslangen bevægede sig gennem København og gjorde stop ved bl.a. Fredsvagten

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 svar til 20.167 UNDERSKRIFTER AFLEVERET TIL FOLKETINGET – KAMPAGNEN MOD KAMPFLY FORTSÆTTER

  1. Claus-Erik Hamle siger:

    Kampflyene er kun en lille brik. Som før nævnt så opstiller USA 648 missiler i Polen og Rumænien samt på 32 skibe, 4 nu stationeret i Cadiz. Ubådene kan de forlængst spore og udslette samtidigt ifølge Chefubådsmissilingeniør Bob Aldridge´s forskning http://www.plrc.org GPS blev lavet for at Minuteman-3 og Trident-2 kan ramme missilsiloer præcist. Når opstillingen i Østeuropa og på de 32 skibe er ved at være færdig, vil Rusland derfor lave Affyring På Varsel, og så går vi ad helvede til pga fejl/uheld. Alt andet er vel ligegyldigt, ikke ???

    Like

  2. Claus-Erik Hamle siger:

    PS: J/P nægter at skrive noget om missilerne i Østeuropa og vil ikke tro på, at de også opstilles på så mange som 32 skibe. Dr med et phil Joseph Goebbels ville ha´ været stolt.

    Like

Skriv en kommentar