STOP MILLIARDSKANDALEN – KØB AF NYE KAMPFLY MÅ TAGES OP IGEN!

Pressemeddelelse

Landskampagnen mod køb af nye kampfly – København udtaler:

Stop en ny milliard-skandale, betalt af skatteydernes penge – før det er for sent


Badge Nej til kampfly 2016 cirkelTo nyligt udgivne rapporter, sætter store spørgsmålstegn ved økonomien for købet af F-35.

Rigsrevisionen har d. 12.10 offentliggjort rapporten:

Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly.

Af statsrevisorernes bemærkninger fremgår bl.a., at de ‘finder, at Forsvarsministeriet har en meget optimistisk vurdering af, hvor mange flyvetimer pr. kampfly man kan forudsætte. Danmark forudsætter således et gennemsnitligt antal flyvetimer pr. kampfly, som er højere end i fx Norge og Holland.’

Det betyder at de samlede levetidsomkostninger kan blive langt højere end de estimerede 66 milliarder. Dertil kommer, som rapporten også påpeger, at støjomkostningerne kun i begrænset omfang er medtaget, og at reparation og vedligeholdese skal klares af et globalt koncept, som kun er i sin første udviklingsfase.

Den amerikanske rigsrevision har i oktober ligeledes udgivet sin rapport over udviklingen af F-35 programmet. Den afslører kæmpestore svigt for vedligeholdelse og lange forsinkelser i leveringen af reservedele.

Om kort tid er det planen af kampfly-kontoret skal fremlægge aktstykket for Folketingets Finansudvalg med den samlede pris og den nærmere finansiering for det danske køb af F-35A.

Men de 2 ovenstående rapporter viser med al tydelighed, at beslutningen 9. juni 2016 om køb af 27 F-35 kampfly blev foretaget på et misvisende grundlag.

Beslutningen om køb af F-35 kampfly må tages op igen.

Vi vil have den længe savnede offentlige debat om købet af kampfly, før der er skrevet under på en kontrakt.

2. november 2017

Nej tak til nye kampfly – København

www.facebook.com/kampflynej

Kontakt: Gerd Berlev – tlf. 5178 0906

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 svar til STOP MILLIARDSKANDALEN – KØB AF NYE KAMPFLY MÅ TAGES OP IGEN!

  1. Claus-Erik Hamle siger:

    Ingen har hørt om USA´s 648 missiler i Polen og Rumænien og på 32 skibe i Middelhavet. Folk siger, at når det ikke står i J/P, så eksisterer det ikke. Men det gør det bare alligevel! Dr Goebbels ville ha´ været stolt. Når de samtidig kan spore og udslette alle ubåde ifølge fhv. Chefubådsmissilingeniør Bob Aldridge´s forskning-kap. 9 i Nuclear Empire og http://www.plrc.org-og Minuteman-3 og Trident-2 med GPS (derfor blev det lavet!) kan ramme indenfor 30 m af missilsiloer, så har Rusland med missilerne i Østeuropa og på skibene 2 min til at reagere og vil derfor lave Launch On Warning, Affyring På Varsel, og det vil være en fejl provokeret af de aggressive idioter i Pentagon/NATO. Chefubådsmissilingeniør Bob Aldridge: Whether they are on ships or land, they are still a necessary component for an unanswerable first strike.

    Like

  2. Claus-Erik Hamle siger:

    I øvrigt Robert C. Aldridge: The Counterforce Syndrome og hans hovedværk First Strike! The Pentagon´s Strategy For Nuclear War (også på tysk, fransk og dansk oversat og udgivet af mig, en opdateret forkortet udgave) og Nuclear Empire. Desuden facts om dette på http://www.antiwar.com og Ray McGovern, formand for Veteran Intelligence Officials for Sanity (Sanity betyder jo mental sundhed, for at de måske kan forstå det!).

    Like

Skriv en kommentar